Velkommen til broderloge nr. 103, Bundtet af Stave
”At blive optaget som Odd Fellow, er en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har truffet!”
- således siger alle vore brødre - der har meldt sig ind og stadig er i vor Broderloge gennem lang tid - ja, nogle sogar i over 40 år.
Det ER noget ganske unikt at blive optaget i Odd Fellow Ordenen!
Du finder omgående ud af, at du har fået mange nye Brødre, der kun og alene vil dig det bedste! Du bliver en del af et meget stærkt netværk med fokus på personlig udvikling – et etisk og humanitært netværk hvor brødrene er bundet sammen af stærke fælles værdier - et ord er et ord, en mand er en mand, og vi værner stærkt om hinanden og vore familier.
De ugentlige møder har fokus på vor Ordens etik og formål samt at pleje kammeratskabet, vi kalder det broderskabet, hvor der er let til smil og hvor de hjælpende hænder aldrig er længere væk, end at du let kan nå dem!
Udover mødeaftenerne har vi en masse forskellige aktiviteter som du kan deltage i, hvis du har tid og lyst. En meget stor del af aktiviteterne er også for din familie, hvis de har tid og lyst.
Der er dog enkelte ting, der er vigtige for, at du kan være med:
- Du skal tro på "Et højeste væsen som verdens skaber og opretholder" – altså, du behøver på ingen måde være religiøs eller nødvendigvis tilhøre et trossamfund - men du skal tro på, at der er noget, der er større end dig selv, som binder os sammen.
- Du skal have pletfri vandel, sagt på nudansk, du skal opføre dig pænt i din omgang med andre mennesker.
- Et medlem af Odd Fellow Ordenen skal foreslå dig til optagelse, denne broder og allerede medlem bliver således din proponent.
- Din hustru/samlever skal give sit tilsagn og du skal kunne opfylde de økonomiske forpligtelser - dette alene, så det ikke skaber problemer i dit bagland, når du tager til møde hver uge - eller i din økonomi, at du melder dig ind hos os.
Du har sikkert selv en lang række spørgsmål og vi vil rigtig gerne sludre med dig - specielt, hvis du endnu ikke har en ven eller bekendt blandt vore brødre, som kunne blive din proponent og foreslå dig - for så finder vi naturligvis en proponent til dig, når den tid kommer.
Kontakt vor loges overmester, Kim Hannibalsen på OM103@bundtet-af-stave.oddfellow.dk eller på telefon 2013 1789
Mødeaften er hver onsdag kl. 19.45 hele året, - men med en kort pause omkring Jul/Nytår og en længere sommerferie fra maj til september - men så er der til gengæld revy, sommerudflugt og sæsonfester m.v.
Et rigt og spændende ordensliv med mange gode oplevelser venter på dig!
Vi glæder os meget til at byde dig hjertelig velkommen!
Med venlig hilsen
Kim Hannibalsen